Hvad er inkasso?

 

Inkasso handler om at inddrive beløb, som ikke er blevet betalt til tiden. Inkassosager udmærker sig ved, at der ikke må være tvivl om at beløbet skal betales. Hvis skyldneren ikke er enig i, at beløbet skal betales, kaldes sagen for en tvistig sag. Dermed falder den uden for reglerne om inkasso, og skal behandles som en almindelig retssag.

 

En inkassosags forløb er forskelligt alt efter hvilken type gæld, det drejer sig om. Læs her mere om de forskellige inkassoforløb.

 

Fakturainkasso

Den mest almindelige form for inkasso, hvor gælden er opstået fordi debitor ikke har betalt en regning for en vare eller tjenesteydelse.

Læs mere

  

Den forenklede inkassoproces

Fra januar 2005 er der indført en forenklet proces ved domstolene for inkassosager.

 Læs mere

 

Pantebrevsinkasso - tvangsauktion

Oftest den mest enkle form for inkasso, fordi kreditor har sikkerhed for gælden i et pantebrev. Det vil sige at inkassosagen har til formål at få skyldneren til at betale eller at få den ejendom, som kreditor har sikkerhed i, solgt på tvangsauktion, således at kreditor får dækning for sit krav.

Læs mere

 

Kreditkøb

Mange varer sælges på kredit med ejendomsforbehold, således at sælger har ret til at kræve varen tilbage, hvis afbetalingsordningen ikke overholdes.

 Læs mere

 

Huslejeinkasso

Hvis lejer ikke betaler leje til tiden, skal han have en frist på yderligere 14 dage til at betale. Herefter kan sagen indleveres til fogedretten med henblik på at få lejer sat ud af lejemålet.

 Læs mere

 

Konkurs som inkassomiddel

Mens en traditionel inkasso- og fogedsag er udtryk for såkaldt individualforfølgning, hvor målet er fyldestgørelse af den enkelte kreditor, er konkurs udtryk for såkaldt universalforfølgning, dvs. at målet er at skaffe alle skyldnerens kreditorer den bedst mulige fyldestgørelse ud fra et princip om, at alle kreditorer som udgangspunkt skal stilles lige.

Læs mere